Lær at lære

 Få troen på egen læring på bare 15 uger…!!!

 

Jeg har udviklet et program/et lærings-undervisningsmateriale, der på magisk vis giver de elever, der har svært ved indlæring, en oplevelse af og troen på, at de kan lære.

Jeg har på egen krop erfaret, hvor svært det kan være, at tage ny viden og læring til sig, når ens selvbillede, selvforståelse og erfaring fortæller det modsatte. Jeg er ordblind og har selv kæmpet med indlæring og de begrænsninger et sådant selvbillede kan give. Mit selvbillede har jeg formået at ændre, og via en masse vikartimer rundt om på mange forskellige skoler, har jeg opdaget og erfaret, at jeg kan noget helt særligt med den her kategori af børn og unge.

Mit ønske er, at udbrede godt selvværd og troen på egne evner især hos de børn, der ikke naturligt har dette fundament.

Det middel jeg anvender til processen er magisk læring i form af faget Trylleri og Magi. Metoden jeg benytter er progressiv læring sådan at sværhedsgraden udvikles gennem forløbet. Kort fortalt taler jeg med eleverne om selvbilleder – deres egne og andres. Jeg gør det udfra trylletricks, hvor jeg viser eleverne tricks, som de på ingen måde forstår eller kan gennemskue. Her vil deres selvbillede stemme overens med det de kender, nemlig…at de ikke kan. Senere fortæller jeg dem, hvordan tricksene er opbygget, og de får erfaringer med, at de selv kan udføre dem, at det faktisk er simpelt. Her skabes spændingsfeltet, hvor magien udfolder og indfinder sig, og nye selvbilleder og selvforståelser kan finde plads.

 

Min målgruppe er elever fra 5 klasse og opefter.

 

Programmet på de 15 uger:

 

Uge 1-5: De første fem uger mødes jeg med eleverne 1 time om ugen. Her handler det om at vi bliver fortrolige med hinanden, får skabt tillid og taler om magi og selvbilleder.

 

Uge 6-15: De efterfølgende 10 uger mødes jeg med eleverne 2 timer om ugen.

 

Fra uge 6-10 arbejder vi med tricks, opsætning, fortællinger og teknikker. Eleverne vil opdage og erfare, hvordan samme teknikker kan anvendes på forskellig vis med meget anderledes resultater. Eleverne lærer desuden at lave egne tricks.

 

Fra uge 11-15 udbygges processen med mere skrivearbejde og fremlæggelses strategier. På den måde får det nu positive selvbillede og den nu positive selvforståelse en drejning i retning af fag, de kender til, sådan at de opdager, at fagene dansk og matematik også er indenfor deres læringsfelt og rækkevidde. Det er også i de uger, at deres tricks tager form til et egentligt show, som de skal vise frem.

 

Ved fremvisning af showet mærker eleverne for alvor gevinsten, da de – måske for allerførste gang – oplever at kunne noget, deres klassekammerater ikke kan.

Min erfaring viser mig, at det her tilbud er det bedste, I som skole kan giver jeres elever OG deres forældre. Målgruppen tilhører dem, der ofte føler, at der ikke er noget eller bliver gjort noget for lige præcis dem/deres børn. Her føler de, at I virkelig gør noget for dem…..OG det er ikke “kun” en følelse. Det gør I.

 

Prisen for ovenstående tilbud på 15 uger med op til 10 elever pr. hold er 15.000 kr inkl. materialer og kørsel.