Udtalelser

Det var spændende at møde en anden ordblind, og høre hvordan han havde kæmpet for at klare sig. Den måde vi arbejdede på, sammen med Stig, er god til at lære at huske ting. Det er noget, jeg har svært ved. Samtidig er det mere overskueligt, når man deler tingene op og laver lidt ad gangen.
Rasmus
8. klasse
Jeg troede at det bare var trylleri for børn, men det var det ikke bare. Stig lærte os, at det er ok bare at gøre "noget". Man behøver ikke altid gøre lige så meget som alle de andre. Så længe man gør noget, lærer man også. Ideen med at veksle mellem forskellige opgaver er god. Man bruger hovedet hele tiden, og jeg var meget træt, da dagen var slut så det er ikke noget, jeg vil kunne gøre mere end en dag om ugen. Men nu ved jeg, at jeg faktisk kan bruge mit hoved en hel dag i skolen.
Asger
9. klasse
Når man skifter mellem opgaverne, går man ikke så hurtigt død i det. Man kan holde sig i gang i længere tid. Det var fedt at møde en voksen, som også er ordblind. Det havde jeg aldrig rigtig tænkt over før. Vi snakkede om, at man ikke er dum, fordi man er ordblind, man har bare andre udfordringer. Det kan man måske ellers godt glemme en gang imellem.
Anders
9. klasse